SAMS: Influencer i en digital verden
november 30 kl. 17:00 - 19:00
Aarhus Universitet - INCUBA (nr. 5510), Åbogade 15, 8200 Aarhus N
SAMS: Influencer i en digital verden
Salg slutter: torsdag, 30. november kl. 17:00
Køb kræver medlemskab billet: SAMS medlemskab
gratis
Salg lukket
Interesserer du dig for digital markedsføring? Og vil du gerne høre mere om, hvad det vil sige at være influencer på YouTube og i bloguniverset?
SAMS arrangerer i dette efterår et arrangement med særlig fokus på de nye digitale tendenser inden for digital markedsføring, der indebærer personlig branding og influencer marketing. Til arrangementet kommer du ”bagom” Emma Martiny og Marie Vagn-Hansens arbejde som henholdsvis blogger og youtuber. Er du derfor nysgerrig på hvilke strategier og tanker, der ligger til grund for deres arbejde? Hvordan de planlægger deres indhold? Og vil du tilmed høre deres tanker om den indflydelse, de har på deres følgere i rollen som influencer? Så vil vi i SAMS gerne invitere dig til en eftermiddag i selskab med blogger Emma Martiny og youtuber Marie Vagn-Hansen.

Emma Martiny driver til daglig EmmaMartiny.dk, hvor tusindvis af læsere har klikket sig ind. Bloggen er et personligt, festligt og feminint univers, der ud over blogindlæg består af både podcasts og youtube-videoer. I dette online univers bliver både ydre og indre skønhed, lækre madopskrifter samt skaber-lyst og iværksætteri vendt. Emma er desuden madskribent for Femina og forfatter til tre kogebøger: Skønne salater & vidunderligt tilbehør, Herlig & ærlig mad og Fabelagtige fristelser, hvor hun deler sin store passion for madlavning.

Marie Vagn-Hansen arbejder til daglig med sociale medier og content produktion på et kommunikationsbureau, og har samtidigt en personlig Youtube-kanal med mere 39.000 abonnenter. Her dokumenterer hun alt fra personlige rejser til offentlige events, mens hun fortæller ud fra en personlig vinkel, hvordan det føles, og hvad der følger med, når man er en ung 20-årig youtuber. Det er især video-serien: Shape of You, der har vakt andre unges opmærksomhed. Her dokumenterer Marie på ærlig vis sin egen personlige rejse til et sundere liv, med alt hvad det indebærer af madplaner, træningsprogram samt op- og nedture. Første afsnit af serien har allerede mere end 200.000 visninger.

Efter oplæggene byder SAMS på kage og en snak om de nye digitale muligheder inden for markedsføring. Vi glæder os til at se jer!