INTERESSERER DU DIG FOR FILM OG SERIER?
Så har du nu en enestående mulighed for et kig bag kulisserne, når SAMS får besøg af den prisbelønnede instruktør og manuskriptforfatter Jonas Risvig.
Som blot 22-årig debuterede Jonas som instruktør på DR. Med sin innovative og autentiske måde at skildre ungdommens følelser og problematikker på har han på kort tid revolutioneret den danske ungdomsserie, og det er nu umuligt at snakke om ungdomsserier uden også at nævne Jonas Risvig. Han står desuden bag en række dokumentarer og kortfilm, og så har han produceret og instrueret musikvideoer for bl.a. Suspekt, Scarlet Pleasure, Medina og Christopher.
Tag dig et velfortjent break fra eksamenslæsningen og få et unikt indblik i produktionen af bl.a. ungdomsserier og dokumentarer, når manden bag serier som Grænser, Drenge, Salsa og Da Danmark blev Suspekt gæster Tåsingegade 3 (Auditorium 2, 1441-112) den 25. maj kl. 16.00. Her vil I også blive klogere på Jonas’ vej ind i tv- og filmbranchen.