SAMS Seminar 2016: Medier i krig
Temaet for SAMS Seminar 2016 er Medier i krig. Med temaet mener vi ikke kun krig i sin traditionelle forstand, men også diverse konflikter og kampe, der udspiller sig i medieverdenen. I en tid hvor meget kommunikation foregår online, sætter vi spørgsmålstegn ved den konfliktprægede formidling, der hersker mellem forskellige parter i medierne.
Hver eneste dag formidler medierne krig, men fremmer de den også? Og i hvor høj grad er de selv slaver af kampen om brugerne, seerne, opmærksomhed og profit? Hvordan håndterer virksomheder krisekommunikation, og hvor langt vil medieinstitutioner gå i skildringen af “den gode historie”? På den anden side af skærmen sidder de rødglødende brugere på spring for at tage del i debatten. Med andre ord har krigsterminologien aldrig været mere relevant. Om der er tale om krig mellem medieinstitutioner, mediers formidling af reel krig eller shitstorms på socialemedier, så er og bliver krig i medierne et aktuelt emne, som vi ønsker at afdække på SAMS Seminar 2016.
Læs mere på www.samsnet.dk/sams-seminar-16/
Pris
250 kr. inkl. forplejning (frokost og aftensmad lørdag samt frokost søndag + kaffe mv.). Drikkevarer er ikke inkluderet, men øl og vand kan købes til studievenlige priser.
Tilmelding
Tilmelding er bindende og kræver medlemskab af SAMS. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du købe et medlemskab for 50 kr (medlemskabet gælder hele din studietid). Læs mere om, hvordan du bliver medlem på samsnet.dk
NB: Billetsalget stopper d. 4. marts 2016 kl. 23.59.
Tid og sted
Lørdag d. 12. marts kl. 10 til søndag d. 13. marts kl. 16.00.
AU - Incuba, bygning 5510
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.